Lagerassistent - Hedensted
Vil du være en del af et stærkt team i en international virksomhed, hvor kvalitet, ordentlighed og godt kollegaskab er i fokus?
Hvem er Sverdrup Steel, og hvad laver vi?
Hos Sverdrup Steel er vi eksperter i højlegeret og rustfrit stål. Vi rådgiver kunder og leverer materialer til store og små projekter.
På vores globale servicecentre har vi stål i form af coils, plader, stænger, profiler, rør og firkantrør. Vi har en lang liste af tillægsydelser, der består af coilskæring, stangskæring, metalprøvning og meget mere.
Kernen i det, vi gør, er vores medarbejdere. Vi er enormt stolte af den viden, kvalitet og kapacitet, vi leverer. Organisationen har et teknisk stærkt salgsteam, projektteam, initiativrige lagermedarbejdere, kyndige metallurger og et effektivt logistikteam. Derudover har vi en række nødvendige og spændende tillægsfunktioner, der muliggør vores drift.